Glem ikke bøgerne

Fornyligt på jobbet havde vi en session angående trivsel og håndtering af forandringer. En lille del af dette gik også på, hvordan man kobler af, når ens primære job sker foran en skærm og ofte i ganske dyb koncentration.

Budskabet var, at man ikke kan koble af ved at lave det samme som på arbejdet. Altså man skal lave noget der ikke involverer en skærm, hvis man sidder foran skærmen hele dagen.

Ups - skyldig

Telefon, tv er en del af mit afkoblings-ritual. Læser jeg en bog er det på en skærm, det besværlige ved at tage på biblioteket overskygger det hyggelige. Min datter på 6 elsker, når vi læser bøger – hun elsker også sin tablet – men hvis vi sammen hygger med en bog vinder den hver gang.

PAUSE 

OK så – googlede (!) bibliotektes åbningstider. Hmm de gør det besværligt med fortsatte undskyldninger. Det lokale bibliotek er stort set åben hele tiden og ja jeg har ikke været der. (har dog kun boet i området i 3 år og været i bogbussen 1 gang), men alligevel.

PAUSE

Nå men hvad skal jeg så gå i gang med at læse nu? 

Bestsellerlisten: Lucinda Riley, den nye i serien om de syv søstre. Serie? Så må jeg da kigge på at starte forfra.

Nå ja – og lige som jeg tænker, at jeg ikke er i stand til at komme med tidsvarende anbefalinger, så dukker en fantastisk bog op på listen. TÆNK sig, at den ligger på SAXOS bestseller liste:

Jytte fra Marketing er desværre gået for idag

Kan kun sige, at det er interessant læsning. 

PAUSE

Kom i tanke om John Twelve Hawks – har aldrig fået læst den sidste, MEN den er stadig ikke oversat til dansk – måske er det lidt svært at hoppe over til engelsk, efter at have læst de to første på dansk.

PAUSE

 

 Må lige se om jeg når biblioteket i dag… /Mette

Køb bøger hos SAXO: